Spring til indhold
Indlæg og billeder
Ansvarshavende redaktør:
Vibeke Alrø
Ugletoften 22, Højby
5260 Odense S
Tlf. 24 47 22 15
E-mail: tekst@hbnyt.dk
Er du som medlem af en forening eller som privatperson interesseret i at få et indlæg i Højby Nyt, er du velkommen til at sende det til følgende mailadresse:
tekst@hbnyt.dk
Det anbefales dog, at du først læser nedenstående :
Retningslinier for indlæg i Højby Nyt
Generelt
Indlæg i form af tekst og billeder er gratis for foreninger og enkeltpersoner.
Som udgangspunkt udgives teksten uredigeret, men ved omfattende tekster tages forbehold for redigering, dog i dialog med forfatter.
Billeder medtages i det omfang, det passer ind i helheden.
Færdigt materiale opfattes som udgangspunkt som annoncemateriale og derfor fakturerbart, da redaktøren ikke har de samme muligheder for at placere tekst og billeder i overensstemmelse med øvrige indlæg og annoncer.
Undtagelse:
Hvis man sammen med alm. tekst og billeder fremsender et oplæg til færdigt materiale, som matcher tekstindlæg og billeder i omfang, så redaktøren har frihedsgraden til at vælge, kan det færdige materiale evt. anvendes uden beregning, men det er redaktørens afgørelse.
Vi mener, at vores redaktør gør et stort arbejde for at understøtte foreningernes aktiviteter både i form af placering og opsætning, så hvis man vil gå ud over dette, må man betale for det.
Tekst
Indlægget sendes i mailen som vedhæftet fil, ikke som en del af mailen.
Billeder bør ikke indgå i tekstfilen (se nedenfor)
Undlad at lave teksten i kolonner. Vores program kan ikke importere kolonner fornuftigt. Skemaer er OK.
Billedtekster bør skrives separat og ikke indgå i selve teksten, da vi muligvis ikke har plads til alle billeder.
Hvis I ønsker aktiviteter med i Aktivitetskalenderen ( i bladet og på vores hjemmeside) er det en stor hjælp, hvis I skriver det separat, så vi ikke skal trække det ud af jeres tekst.
Billeder
Billeder er med til at gøre indlægget mere spændende og fanger nemmere læseren, så billeder er meget velkomne, men vi kan ikke love at medtage flere billeder, da der er mange hensyn at tage i forbindelse med opsætning af bladet.
Undlad at beskære billederne, så de fylder mindre. Det er bedst, at vi modtager originalbilleder fra digitalkamera eller nyere mobiltelefoner. Udtrykt lidt teknisk skal billeder have en opløsning på 300 pixel for at trykkeriet kan levere en tilfredsstillende trykkvalitet.
Hvis I henter billeder på nettet, vær opmærksom på, at de er af en tilstrækkelig kvalitet (300 pixel), sjældent!!
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til
Redaktør: Vibeke Alrø, tlf.24 47 22 15, mail: tekst@hbnyt.dk
Formand: Hans Henning Klint, tlf. 22 23 08 30, mail: hhk@klintnet.dk